ODSHERRED ARKITEKTUR


Gå til indhold

ISØREVEJ

BYPLANLÆGGERNE > CARLA OG AXEL JÜRGENSEN

Carla og Axel Jürgensen

ISØREVEJ BEBYGGELSEN
Bebyggelsen blev planlagt af Carla og Axel Jürgensen i 1980erne med ensartede kubiske træhuse med pyramidetage i randen af et plantageområde i Rørvig. Der var tale om en moderne landsby af boliger af samme grundform, men med individuelle tilbygninger, hvoraf flere huse blev sammenbyggede. Den oprindelige bevoksning med fyrretræer blev såvidt muligt stående, så bebyggelsen næsten fremstod som en skovlandsby.
De to-etages huse er beklædt med skråtstillede planker, så de sammen med deres lyse pastelfarver virker lette i udtrykket. Indvendig er husene udformet efter bygherrenes ønske, og i overetagen løber væggene op i pyramidespidsen, der her danner en lanterne. Husene kan være tilbygget med annexer med havestuer, værelser, eller udhuse, der følger hovedhusets principper. Derved bliver bebyggelsen afvekslende og charmerende og er blevet sammenlignet med svenske skovlandsbyer med Carl Larsson-stemning.

KS.


Isørevej boligbebyggelsen
Rørvig
1985



Retur til indhold | Retur til hovedmenu